Brugerlogin

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret med det
seneste fra dit lokalnetværk

Indtast din e-mail adresse:

 

Fokus på...




CMS med søgemaskineoptimering og ehandel
Printvenlig side

Brand i SFO’en (klubben) på Gørløse Skole

05-07-2010
Mandag den 5. juli kl. 07.59 blev Hillerød Kommunes Beredskab alarmeret til en bygningsbrand i Gørløse SFO på Strøvej 103, Gørløse Skole. Meldingen lød på meget sort røg på taget.
 
Personalet opdagede røgudvikling fra køkkenet i klubben på 1. sal og konstaterede, at der var ild i en emhætte i hjørnet af køkkenet. Personalet ringede omgående 112 og i løbet af meget kort tid fik man ALLE børn ud af huset. Ved brandvæsenets ankomst blev 4 røgdykkere sendt op på 1. sal, og de kunne umiddelbart konstatere en mindre ild i et køkken. Ilden blev øjeblikkeligt slukket og brandvæsenet skønner, at de har brugt ca. 30 liter vand.

Der var INGEN børn i nærheden af branden, og der var låst til klubben på 1. sal.

Det er et stort held, at branden blev opdaget så hurtigt, hvilket betyder, at stueetagen er uskadt. SFO’en er derfor ikke er lukket, men 1. salen kan først benyttes, når der er foretaget en større reparation, herunder rengøring og malerarbejde.

Beredskabets indsatsleder har tilkaldt et skadeservicefirma til følgeskadebekæmpelse. Der er sort af sod på etagen og al elektronik og inventar bliver nu pakket ned og taget med for at blive rengjort.

Alle børn, der er tilmeldt SFO’en har fået skriftlig information med hjem.

Hillerød Kommunes beredskab kørte af sted med 5 køretøjer, og det første køretøj forlod brandstationen efter 37 sekunder.

Brandårsagen er indtil videre ukendt.